Print
Sitemap

 

Decra

 
Har du et gammelt tag med bølgetagplader eller skifereternit, som viser ”alderdomstegn”, så er Decra den perfekte løsning. Ud over at være det stærkeste produkt på markedet, er Decra også det letteste. Det giver store fordele og gode muligheder for besparelser i forbindelse med renovering. Ofte kan Decra nemlig lægges direkte oven på det eksisterende tag.

Decra pladerne er bygget op omkring en stærk stålkerne. Pladernes størrelse og lave vægt gør dem utroligt håndterbare. Således bliver monteringen forholdsvis hurtig og smertefri – ikke kun for husets ejer, men også for håndværkeren/tagdækkeren som udfører arbejdet.
 
 
I løbet af de 30 år Decra har været på det danske marked, har mange tusinde danske hjem fået lagt det smukke tag. De mange fordele og de mange års gode erfaringer med Decra betyder, at Icopal er overbevidst om produktets kvalitet. Den sikkerhed vil vi gerne give videre til vores kunder. Derfor tilbyder vi den bedste garanti på markedet. En 30 års produktgaranti på alle vores Decra produkter. Garantien sikrer, at du som kunde får fuld kompensation i tilfælde af gennemtæring. Vi sørger for alt lige fra erstatning af produkter til betaling af arbejdsløn i forbindelse med reparationen.
 
 
Decra Classic er det oprindelige produkt i Decra serien og er indbegrebet af traditionel dansk byggetradition. Det første tag blev lagt i 1978. Siden er flere tusinde danske bygninger blevet prydet med netop dette tag.
Classic er, præcis som de andre Decra produkter, bygget op omkring en kerne af stål. Udvendigt har Classic en stenbeklædning på overfladen, som giver produktet det rustikke og klassiske look.

Du kan vælge Decra Classic i mange smukke farver: Kulsort, Grøn, Antik, Palærød, Rødbrun og Rød. Og det er vel at mærke farver, der holder. Den udvendige stenbeklædning sørger for farveægthed. Sol og vind bider ikke på farven, og den holder sig i mange, mange år.
 
 
Med sit elegante og stilrene udseende er Decra Elegance et godt produkt til dig, der ønsker et nyt og mere moderne udtryk. Yderst er Decra Elegance belagt med en kraftig og slagfast lakering, som sikrer, at taget beholder sin oprindelige overflade og smukke farve i mange år – uafhængigt af vejr og vind.

Decra Elegance har en indbygget, patenteret, lyddæmpningseffekt, som sikrer, at dit nye, flotte tag også kan nydes indefra.
Du kan vælge Decra Elegance i mange spændende farver: Vinrød, Skovgrøn, Grafit, Kastanie, Terra Cotta, Sort Blank og Sort Silkemat. Du har rig mulighed for at vælge den helt rigtige farve, som passer perfekt til netop dit hus.
 
 
Med Stratos får du en helt unik tagprofil, som har høstet store erfaringer især på det europæiske marked. Opbygningen med stålkernen i midten går igen fra de to andre produkter i Decra serien. Forskellen ved Stratos er, at stålkernen har en anden udformning, hvilket giver et anderledes, spændende udtryk på det færdige tag. Stålkernen er for Stratos’ vedkommende belagt med et elegant, indfarvet stengranulat.

Du kan vælge imellem to farvemuligheder, hvis du vælger Decra Stratos til dit tag. Pepperstone eller Sort.